Hoist Group annoncerer lanceringen af Infrateq Group 

Hoist Group, en førende teknologileverandør til hotelbranchen, etablerer nu Infrateq Group, en virksomhed, der skal specialisere sig i infrastrukturleverancer og projektledelse. 

 

Herlev, 3. november 2021

 

Hoist Group er opkøbt af Advent International og et konsortium med virkning fra i dag. Hoist Groups strategi er at videreudvikle virksomheden som en førende aktør inden for software og services til hotelbranchen.

Hoist Group har mere end 8.000 kunder, der bruger Hoist Groups integreret og datadrevet software og tjenester til hotelbranchen. Løsningerne omfatter property management systems, IP-netværksløsninger, booking engines, gavekortløsning, mobile keys og management dashboards. Advent Internationals strategi er at udvide Hoist Groups softwareplatform med nye løsninger, der skal hjælpe kunderne med at digitalisere gæsterejsen samt effektivisere driften og bidrage til bedre lønsomhed.

Som led i denne udvikling etablerer Hoist Group et nyt selskab kaldet Infrateq Group, et selvstændigt selskab med fokus på infrastruktur, projektledelse, installation og vedligeholdelse. Virksomheden ejes af tidligere aktionærer og nøglemedarbejdere fra Hoist. For at gøre overgangen i markedet så glidende som mulig, har Infrateq Group og Hoist Group indgået en strategisk samarbejdsaftale, hvor Hoist Group skal varetage alle kunderelationer, mens Infrateq Group tager sig af alt inden for indkøb og levering af infrastruktur og projektledelse.

 

“Vores kunder efterspørger ekspertise inden for både softwareløsninger og infrastrukturstyring. Ved at kombinere disse to branchespecialer, får vi en mere fokuseret og drevet tilgang til disse komplementære aktiviteter, som vores kunder i hotelbranchen vil få stor gavn af” siger Alfonso Tasso, CEO Hoist Group.”

“Infrateq Group er Hoist’s strategiske partner inden for projektledelse og levering af infrastruktur. Partnerskabet vil give tættere og bedre opfølgning af projekter og support til levering af diverse hardware,” tilføjer Annika Rydström, Infrateq Groups administrerende direktør. “Vi ser frem til at skabe fremtidig vækst i tæt samarbejde med Hoist og vores kunder i Europa.”

 

For pressehenvendelser, kontakt venligst:

Mohammed Sha, Head of Marketing, Hoist Group – marketing@hoistgroup.com

 

Om Hoist Group

Hoist Group leverer teknologiløsninger til hoteller, der gør det muligt for dem at styre sammenhængende digitale rejser til deres gæster. Hoist Group optimerer gæsteservices ved at samle og analysere de data, der kommer fra dets innovative Property Management & Booking Software, Managed IP Networks, Internet og berøringspunkter. Hoist Group har hovedkontor i Stockholm og 20 kontorer i hele EMEA og har næsten 400 dedikerede medarbejdere, der betjener over 8.000 unikke hoteller.
www.hoistgroup.com

 

Om Advent International

Advent International blev grundlagt i 1984 og er en af de største og mest erfarne, globale private equity-investorer. Firmaet har foretaget over 375 private equity-investeringer i 42 lande og havde pr. 31. december 2020 €62 milliarder ($72 milliarder) i aktiver under forvaltning. Med 15 kontorer i 12 lande har Advent etableret et globalt integreret team af over 240 private equity-investeringsprofessionelle på tværs af Nordamerika, Europa, Latinamerika og Asien. Efter 35 år dedikeret til internationale investeringer, er Advent fortsat forpligtet til at samarbejde med ledelsesteams for at levere vedvarende vækst i omsætning og indtjening for sine porteføljeselskaber.

For yderlig oplysninger, besøg:
Website: www.adventinternational.com
LinkedIn: www.linkedin.com/company/advent-international