”Koncerndirektøren kender mit navn!”
Olga Orlova begyndte hos Hoist Group i 2012 og er i dag ansat som Inhouse Sales Support og varetager administration af tv-kort og tv-kanaler.
Hvordan har dit job udviklet sig?
Jeg startede som Inhouse sales support og lærte hurtigt branchen og firmaet godt at kende. Efter 6 måneder fik jeg tilbud om også at administrere vores tv-kort. Da jeg kendte til opgaverne i forvejen, sagde jeg ja tak til stillingen, og fik en endnu mere spændende hverdag med masse af udfordringer.
Hvad er dine nuværende ansvarsopgaver?
Jeg sørger bl.a. for at vores kunder får de rigtige tv-kanaler, laver distributionsaftaler, vejleder kunder om valg af tv-kanaler, og sørger for at tv-kanaler og kort passer sammen.
Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Min arbejdsdag ser aldrig ens ud, og er altid fyld med spændende udfordringer. I hotelbranchen er der mange forskellige systemer. Derfor er alle kunder særlige og har hver sine behov. Min dag starter og slutter som regel med telefonopkald. Vi får mange henvendelser fra vores kunder og opgaverne kan være forskellige alt fra ny kontrakt på tv-kanaler til opdatering af tv-signal på et kort eller almindelige teknisk support.
Hvad kan du bedst lide ved dit job?
Vores kunder! Når man arbejder med mennesker, oplever man altid forskellige situationer. Jeg prøver altid at give vores kunder den bedste service, fordi kundetilfredshed er det vigtigste for mig. Og det betyder også, at man altid får mulighed for at udvikle sig og lære noget nyt.
Hvad er de største udfordringer?
Det må være den tekniske side af vores produkter. Det er ikke altid tv-kort fungerer som de skal, og det kan give store udfordringer – både for mig og for kunden. Men vores tekniske afdeling står heldigvis altid klar til at hjælpe.
Hvilke egenskaber er vigtige, for at du har succes i din funktion?
God kommunikation mellem mig og kunden. Det er vigtigt, at vi kan indfri kundens forventning om god service, bl.a. som tv-kanal leverandør.
Hvordan vil du beskrive Hoist Group som arbejdsplads?
Vi har godt fællesskab og der er altid en god stemning også i stressede situationer. Man får et stort ansvar og bliver altid hørt og set som et individ, så man skal ikke være bange for at foreslå noget nyt og komme med friske idéer. Og det betyder enormt meget, at selv vores koncerndirektør kender mit navn, når han kommer og besøger vores danske kontor. Så føler man sig som noget særligt.