Hotel trends i 2019

Et nyt år står for døren – hvad vil 2019 bringe til hotelbranchen?

Dagens hotelgæster har meget forskellige krav end for blot nogle få år siden, og kravene er højere, end de nogensinde har været. Man ønsker eksotiske ture, som kan postes på de sociale medier, personligt tilpassede oplevelser, god service, en følelse af at være hjemme, men samtidig også at værten tager hånd om en.

 

Vi har kigget på de tendenser, der højst sandsynligt vil præge 2019 og giver dig her nogle af de mest relevante for hotelbranchen:

 

Yderligere tilpassede oplevelser
Hoteller skal fokusere på at skabe mindeværdige oplevelser for deres gæster, ikke blot at tilbyde et værelse. Gæsterne forventer personlige hilsner, værelser der passer til præferencer og måske endda unikke produkter, der tilbydes af hotellet. Denne tilgang, som boutiquehoteller allerede har i dag, er en måde at skabe de ægte og mindeværdige oplevelser, som den moderne gæst forventer.

Det andet hjem
Udviklingen indenfor andre overnatningstjenester, som fx Airbnb, gør at hotellerne i højere grad kan se værdien af ​​at tilbyde kaffemaskiner og måske også muligheder for madlavning til deres “long stay” gæster. Ladestation på værelset vil sandsynligvis blive mere normalt ligesom trådløse netværk, der med tiden vil overgår det bredbånd, gæsten har derhjemme.

Personligt indhold
Gæsterne vil gerne se mere indhold fra deres egne abonnementstjenester, såsom Netflix, Viaplay og HBO på TV-skærmen. Store TV-pakker er, lige som i hjemmet, ikke længere det der er fokus på.

Ændret brug af lobbyområdet
Flere hoteller omdanner lobbyen til en slags udvidet stue – et fællesområde med mange hyggelige, lidt mere intime zoner, hvor gæsterne kan finde privatliv uden at føle sig alene. Begrebet barception findes allerede flere steder i Danmark, en kombination af reception og bar.

Smarte hotelværelser
Rejsende kan allerede bestille og betale online eller bookes via mobilen, hvis det ønskes. Fremtiden er også i mobilnøgler, sms eller chat med receptionen i stedet for at ringe, samt mulighed for selv at indstille værelsestemperaturen, belysning og måske endda vælge, hvilke gæsteartikler, man ønsker i rummet?

Uanset hvor meget disse tendenser vil præge 2019, er der tydeligvis en spændende udvikling på vej. Hotellerne skal finde kreative måder at opfylde kravene til den moderne rejsende, for at holde sig ajour med ændringer i teknologi og forbrugernes forventninger.