Kan man booke en konference uden at bruge telefon eller mail?

Jeg har fundet et hul i hotellets matrix. I dagens rejsemarked er vi vant til at bestille alt online – fly, hoteller, udlejningsbiler osv. Hvis vi er usikre på hvad vi skal vælge, kan vi bare læse online anmeldelser for at få en “second opinon”. Du kan endda bestille dit værelse via Instagram uden at forlade appen.

For nylig skulle jeg booke en konference i Sverige til mig selv og en gruppe kollegaer. Vi havde brug for et mødelokale med overnatning samt kaffe, frokost og aftensmad.

Efter at have arbejdet med reservationssystemer i mange år, syntes jeg at reservationsprocessen er meget interessant. Derfor gjorde jeg det til min mission at undgå at bruge telefon eller e-mail – jeg ville kun foretage reservationen online. Det var lettere sagt end gjort.

Først fandt jeg ud af, at et overraskende antal konferencewebsteder ikke havde mulighed for at booke møder online; i de fleste tilfælde skal man sender en forespørgsel.

Efter en hel del søgninger fandt jeg et par potentielle muligheder. I de fleste tilfælde kan man dog kun bestille hotelværelser eller mødelokalet, ikke begge dele. Derudover var det overraskende svært at finde noget, som var tilgængeligt.

Jeg går ud fra, at de fleste af disse sider ikke er integreret i hotellets reservationssystem, og at opdatere lokaletilgængelighed manuelt er endnu mere arbejde end for hotelværelser. Kan du forestille dig at håndtere en channel Manager uden integration til bookingsystemet?

Jeg spørger mig selv, hvorfor er teknologien til møder og konferencer ikke kommet videre?

Jeg er meget bevidst om den kompleksitet, der er involveret i konferencer og arrangementer og forstår at hoteller ikke kan overlade alt til online booking. Men jeg er sikker på, at med en del indsats fra hotelbranchens teknologivirksomheder, kunne en række møder derude, både med og uden indkvartering, håndteres via online bookinger på samme måde som hotelværelser.

Hvor meget af din mødekapacitet ville du overveje at lancere online?

Jeg tror, ​​at der er et stort potentiale i at hoteller kan booste deres konferenceindtægter samt spare tid og penge ved at benytte en online booking til deres konferencemarked med tilpassede pakketilbud.

Pål Sjögren – Sales & Product Manager PMS

Læs Påls artikel om Express check in